Du er her: Home > Afiltning > HOH DeOx

HOH DeOx anlæg for effektiv fjernelse af ilt

HOH DeOxFordele:

  • Temperatur uafhængig
  • Behøver ikke kemikalier
  • Miljøvenlig
  • Lave driftsomkostninger
  • Enkel vedligehold
  • Kan flyttes fra værk til værk (mobile anlæg)
  • Investeringen kan fordeles på flere værker
  • Fylder meget lidt
  • Reducerer korrosionshastigheden med 75-85 % (Sintef)
  • Opfylder DF’s vejledning om max. 20 ppb på spædevandet og cirkulationen
  • Forbruger ikke damp som traditionelle termiske afluftere

Vandbehandlingsprocessen i HOH-DeOx

I vandinstallationer som f.eks. fjernvarme, centralvarme, kedelinstallationer, kølesystemer og glycolsystemer er det nødvendigt at behandle vandet for at forhindre korrosion og dannelse af belægninger.

HOH-DeOx vandbehandlingssystemet filtrerer partikler større end 1 mikron fra og fjerner frit oxygen. Katalysatormassen, der fungerer som filter, er med til at forbedre vandkvaliteten i systemet ved recirkulation. Katalysatormassen beluftes og returskylles ved høj trykdifferens.

Katalysatortanken er nøglen i processen. Tanken indeholder en svag kationbytter, som er belagt med Palladium. Palladium massen, der kan binde brint 5000 gange sin egen molvægt, omdanner opløst ilt til vand ved følgende reaktionsligning: H2 + ½O2 = 2H2O

Processen er så effektiv, at den reducerer oxygen til en ikke målbar værdi (< 20 ppb). Den opløste ilt kan kun reagere i katalysatortanken. Der tilsættes et konstant lille overskud af brint, hvor størstedelen afgasses i katalysatortankens afgasningsventil, og resten bindes i det behandlede vand. Da brint er stabilt i vandig opløsning og brintmængden er meget lille, er der ikke mulighed for “knaldgasvirkning” efter HOH-DEOX anlægget.

Med HOH-DeOx anlæg er det ikke nødvendigt at tilsætte sulfit eller lignende iltbindere før kedelanlæg, hvilket reducerer grundlaget for biologisk vækst i kedelvandet. I fjernvarme- og kølesystemer gælder det ligeså, at forbruget af iltbindere reduceres betydeligt.

hoh deoxHOH-DeOx systemet kan skaleres til at passe til de mindste vandbehandlingssystemer op til de helt store fjernvarmesystemer (mere end 1.000 boliger) samt store kedelanlæg. Systemet er yderst anvendeligt til spædevandsanlæg, da koldt vand indeholder mere oxygen (8.000 ppb) og dermed er mere korrosivt.

Anlæggets styreskab er klargjort for tilslutning af elkabel. Skabet er monteret med display for visning af aktuelt setpunkt. Anlægget doserer brint ud fra eksternt signal om aktuel driftsform (spædevand/recirkulation).

Brintflaske eller anden brintkilde (generator) samt rørføring til brint er ikke indeholdt i HOH’s leverance.

Download produktblad som PDF-fil

Copyright HOH Water Technology A/S, Geminivej 24, 2670 Greve - tlf. +45 43 600 500